Inden du går i gang med indretningen, skal du tænke over, hvordan du vil bruge rummet i din hverdag. Her er det vigtigt at overveje, hvilken tid på året, du regner med at være der mest og hvad rummet skal kunne. Petra Bartsch har arbejdet hos Solarlux i 25 år og taler hver dag med kunder, som ikke er klar over udestuernes fulde potentiale:
- En almindelig misforståelse er, at en udestue bare er en udestue, hverken mere eller mindre. I dag kan en udestue være næsten hvad som helst - et ekstra køkken om sommeren, et poolhus, det rum, du altid ønsker dig, når du får gæster, eller en forlængelse af naturens grønne områder, forklarer Petra.
Solarlux har både klassiske udestuer og vinterhaver, men forskellen er, at de klassiske udestuer ikke er vinterisolerede, mens vinterhaven kan nydes hele året rundt. Mange ved ikke, at der er nærmest uendelige anvendelsesmuligheder for udestuer i dag. Den kan blive en lys garage, du kan rode med motorcyklen i, eller et privat rum til familiens skildpadder, ifølge tidligere kunder, som Petra har hjulpet. Formålet med rummet vil afgøre, hvilke møbler og dekorative elementer, der passer bedst. Og der er langt flere muligheder med en udestue, end mange er klar over - og masser af inspiration at hente.