Foldedøre: højere end nogensinde før

Foldedøre: højere end nogensinde før

Produktinnovationen Megaline fra Solarlux med nye elementhøjder og -bredder

Hvad er den maksimale højde og bredde for elementer i en foldedør? Produktnyheden Megaline fra Solarlux har været i handlen siden begyndelsen af året. Under mottoet "push the limits" gør den det muligt at bruge foldedøre med ekstra høje og brede glaselementer. Det åbner op for nye muligheder for planlæggere ved udformningen af bygningers ydre, og sætter dem i stand til at ophæve grænsen mellem det indvendige og udvendige rum.

De nye produktmål for det højisolerede aluminiumsprofilsystem Megaline fra Solarlux er imponerende: Den maksimale elementhøjde for foldedøre er 4,50 m, og den størst mulige elementbredde er 1,50 m (ved en højde op til 2,20 m). Dette giver mulighed for glasarealer på over 3,00 m² uden at skulle give afkald på letløb eller brugervenlighed.

 

Mere designfrihed

Planlæggere får flere designmuligheder med de nye højder og bredder. Foldedøre kan eksempelvis strække sig over to etager med Megaline, og selv høje rum kan åbnes helt på facadesiden. Når foldedørene er lukkede, øger de gennemsigtigheden i bygningen og bringer mere naturligt dagslys og solenergi ind i rummet. Når de højisolerede aluminiumselementer med kantprofil med en frontbredde på 132,5 mm i fløjsamlingen er foldet helt op og anbragt i siden som en pakke, smelter interiøret og eksteriøret sammen uden overgange. Elementerne kan foldes både indad og udad og placeres enten til venstre eller til højre.

 

Gennemtænkt teknik fra glasspecialisten

Den maksimale komponentvægt lyder på hele 150 kg. Fra en højde på 2,55 m indsættes der en vandret sprosse i glaselementet. De højisolerede aluminiumselementer har desuden en multifunktionel "bionicTURTLE®"-isoleringskerne af glasfiberforstærket polyamid, integrerede løbe- og føringsskinner og kontrolleret vandafledning.

De andre tekniske fordele omfatter en formoptimeret løbeskinne i rustfrit stål med taljeret løberulle. Den gør det muligt at anvende en føringsfri løbevogn og forskellige gulvskinner, blandt andet også handicapvenlige af slagsen i henhold til DIN 18040. Systemhængsler garanterer en høj stabilitet – selv ved forøget vindbelastning. Afhængigt af foldedørens højde kan der om nødvendigt monteres flere af disse hængsler. I tilfælde af meget høje statiske krav anvendes der yderligere statiske profiler i elementernes samlingspunkt for at bære belastningerne.

 

De nye mål er enestående på markedet

Med en maksimal elementhøjde på 4,50 m og en -bredde op til 1,50 m kan nyheden Megaline bruges til at realisere særligt høje foldedøre eller brede elementpar, som på nuværende tidspunkt er enestående på markedet. Til sammenligning måtte planlæggere tidligere tage til takke med elementhøjder op til 3,50 m ved brug af Highline foldedøren og 3,00 m, når valget faldt på Ecoline foldedøren.