Vinterhave Somers Handel

Frihed på alle niveauer

Mange vælger en vinterhave, når de skal have ekstra boligareal. Det er sjældent, at et nybyggeri er født med en glastilbygning. En vinterhave er et godt valg for alle, der har særlige ønsker og behov.

I det hollandske Woerden havde man allerede ved planlægningen af det nye hjem besluttet sig for en vinterhave. Der var mange fordele: Man kan bo ude hele året rundt, der kommer meget dagslys i opholdsstuen, og livskvalitet er større. Desuden passer vinterhaven perfekt til husets energieffektive konstruktion. Det er nemlig vestvendt og får ikke kun meget sol og varme fra taget, men også fra frontsiden. Man kan spare på varmen, og energien fra varmepumpen og solpanelerne kan bruges i hovedbygningen.

Her passer det hele bare sammen

Bygherrerne vidste nøjagtigt, hvordan deres nye hus skulle se ud: En kubisk, mørk stenbygning skulle supplere en høj bygning med pulttag og lys træfacade. Den særprægede bygningsform giver indtryk af, at der er tale om to forskellige bygninger, der er kilet ind i hinanden. En kombination af træ, sten, aluminium og glas giver bygningen et helt usædvanligt udseende. Desuden har husets grund en fantastisk beliggenhed. Ved stenbygningen er der anlagt en stor have med udsigt til en sø.

Solarlux Wintergarten Somers Woerden

Den meget individuelle bolig skulle suppleres med en skræddersyet vinterhave, som runder den utraditionelle stil af og giver frit udsyn til det idylliske landskab. Bygherrerne valgte pulttaget SDL Akzent Vision med varmeisolerede aluminiumprofiler fra producenten Solarlux. Den bærende konstruktion ligger i den indvendige del. For at binde bygningen sammen med udeområdet, er der i den længste front monteret foldedøre fra Solarlux. Med en profil på kun 99 mm i fløjsamlingen sikrer de en flot udsigt og kan foldes helt ud til siden og åbnes. Disse gennemtænkte glaspartier kendte bygherrerne allerede fra deres tidligere hus - og ville nødig undvære den i den nye ejerbolig. Slet ikke i vinterhaven, for så smelter stuen straks sammen med terrassen.

Også i køkkenet, i soveværelset og i fitnessrummet er åbningerne blevet forsynet med foldedøre. Når de er åbnet i hele deres bredde, sørger de for frisk luft og en imponerende udsigt. Når vejret bliver for dårligt, kan de hurtigt lukkes igen efter harmonikaprincippet. Vinduesprofilens aluminium går igen i hele bygningen. Glasfacaden og vinterhaven passer perfekt ind i helheden. På grund af den store åbenhed og gennemsigtighed har man altid frit udsyn til søen.

Bestil nu: Brochure om vinterhaver
Vil du vide mere om vores systemer og vinterhavernes tekniske detaljer? Så bestil gerne vores omfattende brochure. Enten digitalt pr. e-mail eller som printversion. Hvis du ønsker at få en trykt brochure sendt til dig, så skriv til os via info.scandinavia@solarlux.com med dit navn og din postadresse. For en digital brochure skal du kun udfylde nedenstående formular.