Industriområdet Polder Buiksloterham i den nordlige del af Amsterdam skal omdannes til en bydel med mønsterkarakter og lukkede materialekredsløb inden 2030. På grund af den økonomiske situation ved projektets start valgte Amsterdam kommune for ca. 15 år siden en langsommere og mere bæredygtig omdannelsesstrategi. I dag præsenterer området sig som en spændende blandingszone, hvor der opstår byggeforeningsprojekter og nulenergihuse mellem logistikvirksomheder og byggemarkeder.
Et sådant projekt er Stories, som er tegnet af Olaf Gipser Architects. Bygningen ligger ved en hovedtransportåre og et gammelt havnebassin. Stories er 46 meter høj og har 13 etager, hvoraf de øverste ti er opført i trækonstruktion. Det er dog ikke synligt ved første øjekast, da bygningen er udstyret med en hvid stålfacade med høje plantenicher hele vejen rundt.

Projektet var resultatet af en udlicitering, som var åben for byggeforeninger. Et vigtigt krav fra byen var, at bygningen skulle opføres med materialer, der i vid udstrækning kan indgå i materialekredsløbet igen i fremtiden. Det var sådan, at Olaf Gipser – der oprindeligt kommer fra Schweiz, men som har boet i Amsterdam i over 20 år – fik idéen  om at realisere en træ-hybridbygning med grønne facader. 
I alt er der 29 individuelt indrettede lejligheder og seks erhvervsenheder i bygningen. Lejlighederne har en loftshøjde på 2,90 m og er mellem 43 og 235 kvadratmeter store. I soklen og på 7. og 11. etage er der lejligheder, som hver især strækker sig over to etager.

Da man i 2015 endnu ikke vovede at bygge en struktur udelukkende i massivt træ med 13 etager, og da der var behov for en parkeringskælder til 40 biler i stueetagen, blev den tre etager høje sokkel udført i beton. Over den rejser det 32,5 meter høje tårn sig i trækonstruktion med en betonkerne. Arkitekterne placerede tårnet til gadesiden, så der i den vestlige ende af soklen var plads til en fælles tagterrasse, hvor der bl.a. er plads til urban farming for beboerne.

Tårnet har en konstruktion af limtræ. Pr. etage er der 15 bærende elementer med en tykkelse på 160 til 240 mm, som udgør et gitter med en aksial dimension på 4,80 meter. Disse træportaler har store åbninger, der giver mulighed for en fleksibel indretning med op til seks lejligheder pr. etage. For at give mulighed for fremtidige ændringer blev der desuden lavet flere døråbninger end nødvendigt i korridorvæggene. Denne fleksibilitet var ikke kun en prioritet for byggeforeningen, men også for arkitekten. Olaf Gipser er medlem af et netværk af 14 unge firmaer, der i fællesskab har offentliggjort et hollandsk "Open Building"-manifest. De anser størst mulig fleksibilitet, især med hensyn til fremtidige ændringer i bygningers opdeling eller funktion, for at være en uundværlig del af bæredygtighed.

Det er arkitektens mål, at den grønne facade ikke kun skal fungere som et udendørs rum med afskærmning mod indkig og solbeskyttelse, men også som livsrum for insekter og fugle. Set fra lejlighederne fremstår de grønne nicher som små svævende haver. For forbipasserende på gaden bevirker stålfacaden først og fremmest, at Stories har et meget elegant og let udseende, som oven i købet ændrer sig hele tiden takket være de fem træsorters forskellige løvfarver i løbet af årstiderne.
Altanernes glaspartier kan åbnes fleksibelt og fremhæver stålfacadens raffinerede udseende. De er anbragt på en sådan måde, at de skaber et levende facadebillede i samspil med gelændernes lodrette stave.

På grund af forskellige altanstørrelser, etagehøjder og placeringer i bygningen er glaspartierne enten udført med rumhøjde – som adgang til de svævende haver – eller monteret på et glasbrystværn. Der blev brugt i alt 12 konfigurationer af systemerne SL 25 (på brystværn) og SL 25 XXL (med rumhøjde) fra Solarlux. Hertil hører fx varianter, hvor glaselementerne kan "køres" ud over begge hjørner, så den beskyttede altan kan åbnes helt på alle sider. Efterfølgeren til det gennemprøvede SL 25-system er systeminnovationen Proline T fra Solarlux.