Foldedør-villa-Haller-München
En flot bolig skal have personlighed.
Victoria Haller, bygherre

Villa Haller i München

Interiørstylist Victoria Haller har altid været fascineret af huse og lejligheder, der først gennem beboernes personlige indretning får en hyggelig atmosfære. Intet under altså, at også hendes eget hjem i München genspejler netop det: Det gamle kaffemøllehus fra 1934 er fyldt med detaljer, der er valgt med kærlig hånd af ejeren, der bor her sammen med sin mand og deres 5-årige datter. Men sådan har ejendommen ikke altid set ud. Inden Victoria Hallers helt egen stil kunne finde sit udtryk, havde huset brug for en kærlig hånd. Det tog omkring 8 måneder, før huset efter en komplet renovering fremstod som nyt. »Jeg er så at sige bygherre på heltid, og derfor har jeg sat mig grundigt og aktivt ind i alle emnerne omkring byggeri og udformning«, fortæller Victoria Haller.

Villa Haller Wohnzimmer
Villa Haller Wohnzimmer

Usædvanligt personligt

Når man tager et kik ind i familiens gamle hus, opdager man hurtigt, at alle rummene er forskellige, men at der alligevel er en gennemgående hyggelig atmosfære. Blandingen af gammelt og nyt udstråler ro, elegance og en klassisk modernitet. Det var vigtigt for Victoria Haller at bevare så meget som muligt af det gamle hus. Alle ændringer skulle passe til husets stil og samlede billede. Et centralt punkt var beslutningen om at bygge en tilbygning: Her skulle der være plads til et nyt køkken; desuden opstod der på den måde en ny adgang til terrassen og haven. 

»Vi elsker den danske mid-centurystil - altså elegante og minimalistiske boliger«, siger Victoria Haller. Men der skulle også tages højde for helt praktiske ting. »Vigtige dele i planlægningen var vores terrasse, haven og at man også fortsat let kunne komme fra det ene til det andet.« 

Villa Haller Übergang von innen nach aussen
Villa Haller Übergang von innen nach aussen

MERE LYS OG LETHED

Der blev bygget en stor køkkenø, som nu er tilbygningens samlingssted. Ydervæggene i det ekstra rum er altså synlige. Også her havde den kreative ejer en særlig idé. Ydervæggene skulle være helt af glas. »Sammenlignet med andre boliger i München har vi en ret stor have - så vi ville gerne kunne nyde den fra vores køkken hele året«, siger Victoria Haller. »Desuden virker tilbygningen med en loftshøjde på 3 m meget stor og åben. Brugen af meget glas på yderfacaden skulle på den ene side fremhæve denne luftighed og på den anden side skabe en harmonisk overgang fra inde til ude. Særlig flot sidegevinst: Også overgangen til terrassen er blevet meget æstetisk.« 

Villa Haller Küche
Villa Haller Küche

Perfekt løsning

Deres vinduesproducent gjorde dem opmærksom på foldedørene fra Solarlux. »Den gamle bygnings udseende minder om industrielle lofter og gamle vinterhaver - det har vi altid holdt af. Da vi i den gamle bygning havde valgt vinduer med sorte sprosser, passede foldedørene i sort aluminium og i hele væggens højde perfekt til det samlede billede.«

Også funktionaliteten var overbevisende. »Selvfølgelig vil vi gerne, at facaden kan stå fuldstændig åben, når vejret er godt. Men vindueselementerne i rummet skulle ikke virke forstyrrende. På grund af Solarlux-anlæggenes foldeteknik er en diskret overgang mellem ude og inde mulig, og også de enkelte glaselementer kan skydes til side og parkeres pladsbesparende.« Den perfekte løsning for Victoria Haller: »Det føles som at være ude - også når vi slet ikke sidder på vores terrasse, men ved vores køkkenø.«

Interview med Victoria Haller

Som svensker med en udpræget passion for interiør, mode og en baggrund som salgsdirektør elsker Victoria Haller at arbejde kundeorienteret - i sine interiørprojekter har hun altid sine kunders personlighed i fokus. Mens renoveringen af hjemmet stod på, har hun lært meget om individuelle designprincipper. Denne viden vil de nu dele med andre engagerede bygherrer.

Victoria Haller
Victoria Haller

Hvad er din drivkraft? Din inspiration?

»Det er min drøm at gøre indendørsdesign tilgængelig for alle og at vise, hvordan man med en overskuelig indsats og brug af eksisterende genstande kan få et flot hjem. Nyt og dyrt er ikke svært. Men det er ikke det dyre, der udgør charmen ved det helt personlige fristed. Med mit arbejde vil jeg med realistiske idéer hjælpe mennesker med at forvandle deres hjem til et smukkere sted.«

»Jeg finder altid nye idéer hos mennesker, jeg arbejder sammen med. Mange detaljer, som jeg implementerer i min planlægning, synes jeg simpelt hen er flotte, og jeg venter faktisk kun på at kunne omsætte dem. Jeg finder i øvrigt mange gode idéer på Instagram.«

Victoria Haller
Victoria Haller

Hvorfor er individualitet så vigtigt for et hyggeligt hjem?

»Hjemmet skal efter min mening genspejle beboernes personlighed, men det skal også være praktisk. For eksempel inviterer vi gerne venner til grill - derfor skulle vores køkken være i tilbygningen og være en forlængelse af haven. Andre ville måske vælge, at stuen skulle være her. Netop derfor skal man ved planlægningen tage de individuelle krav og beboernes livsstil som udgangspunkt.«

Læs mere om Victoria Hallers arbejde på villahaller.com eller på Instagram @villahaller.

Flere oplysninger om foldedørene fra Solarlux finder du her.

Bestil nu: OPEN! kundemagasin
Ønsker du endnu mere inspiration fra vores produkter? Så bestil gerne vores kundemagasin OPEN! Enten digitalt pr. e-mail eller som printversion. Hvis du ønsker at få en trykt brochure sendt til dig, så skriv til os via info.scandinavia@solarlux.com med dit navn og din postadresse. For en digital brochure skal du kun udfylde nedenstående formular.