Altaner lukket med glas, støjdæmpning forbindelsesbane
Netop på baggrund af manglen på grunde i midtbyen er projektet et godt bevis på, at støjdæmpning inden for boligbyggeriet kan lade sig gøre uden at det går ud over hverken bolig eller kvalitet.
Thomas Winkler, arkitekt

Støjdæmpning med glaspartier til altaner

Den såkaldte Verbindungsbahn er en jernbanestrækning i Hamborg. Et areal ved Verbindungsbahn har ligget hen som brakområde i mange år, fordi støjen simpelthen var for voldsom. En konflikt, der i 2017 kunne løses med en ny bygning og den rette støjisolering. Boligkomplekset »An der Verbindungsbahn« af bygherre GS-Bau GmbH fra Neu Wulmstorf, indeholder et industriområde og en parkeringskælder til beboerne. Nybyggeriet tilbyder forskellige boligtyper: Fra byboligen med separat indgang over små maisonette- og etageboliger hen til en panoramasuite. Udstyret i de enkelte lejligheder er ikke ens, men vælges individuelt af køberne. Med beliggenheden i bydelen Hamburg-Rotherbaum er infrastrukturen omkring lejlighederne meget god. I nabobyen Kiez er der dagligvarebutikker, og i nærheden er der flere muligheder for shopping og fornøjelse. 
 

An der Verbindungsbahn SL 25
An der Verbindungsbahn SL 25

Attraktive boliger trods trafikstøj

På grund af det højde støjniveau mente man længe, at grunden var uegnet til boligbyggeri. Efter flere udkast og foreløbige byggegodkendelser fik man på grund af den stigende boligmangel og den øgede efterspørgsel efter boliger i centrum idéen til dette projekt. Udliciteringen blev vundet af LRW Architekten und Stadtplaner i Hamborg. »Den nye bygning lukker boligblokken på den aflange, trekantede grund, hvor der tidligere stod en flad erhvervsbygning. Boligblokken, der for størstedelens vedkommende blev bygget i slutningen af det 19. århundrede, var direkte udsat for støjen fra banelegemet«, siger arkitekt Thomas Winkler. »På grund af den nye bygning med dobbeltfacaden var det trods den meget støjende beliggenhed muligt at skabe attraktive boliger - med frit udsyn til den tilgrænsende park »Planten un Blomen« og til dels helt ned til Elbphilharmonie.« 
 

An der Verbindungsbahn SL 25
An der Verbindungsbahn SL 25

Gennemtænkte systemer

Prisen WohnbauPreis Hamburg 2017 til bureauet er et umiskendeligt tegn på, at konceptet er lykkes. »Netop på baggrund af manglen på grunde i midtbyen er projektet et godt bevis på, at støjdæmpning inden for boligbyggeriet kan lade sig gøre uden at det går ud over hverken bolig eller kvalitet«, siger arkitekt Thomas Winkler. 

Tidligere fandt støjen fra »An der Verbindungsbahn« og det tilgrænsende banelegeme uhindret vej ind i boligkomplekset. Ved at lukke boligblokken og derved få en ny, rolig gårdhave har boligbyggeriet også fået øget merværdi for naboerne. »Bygningens konstruktion påvirkes i betydelig grad af, at den skulle være støjdæmpende, og at den skulle passe ind i det omkringliggende miljø. Ved planlægningen ville man skabe et stort boligareal i det »rolige« bygningsområde; det skulle have et stort volumen ud til gaden og stor bygningsdybde og således virke som en omfokusering af bygningsmassen«, siger arkitekten.
 

Schnitt an der Verbindungbahn
Schnitt an der Verbindungbahn

Gennemtestet altankvalitet 

For at gøre støjdæmpningen komplet blev der til siden mod gaden »An der Verbindungsbahn« udviklet en dobbelt facade af næsten rammeløse glaselementer sammen med fine stålbeton-facadekomponenter. Den ønskede funktion fik man med skyde-drejeelementet SL 25. Elementerne er helt gennemsigtige og uden rammer og er placeret på altanernes gennemsigtige brystværn. Elementerne viser ved kontrolmålinger en lydisolering på 22 dB. Fordelen ved elementerne: Det er let at åbne dobbeltfacadens yderside. Således kan man med få greb og på grund af de smalle forspring foran facaden få en åben altan eller ved åben indvendig facade en loggia med direkte forbindelse til beboelsesrummet. Når elementerne er lukket, giver de ikke kun en effektiv støjdæmpning, men også en temperaturbuffer, der kan ses på det lavere energiforbrug i de bagvedliggende rum. 
 

Flere oplysninger om Solarlux-glaspartier til altaner finder du her.

Bestil nu: Brochure om altaner lukket med glas
Vil du vide mere om vores systemer og de tekniske detaljer ved vores altaner lukket med glas? Så bestil gerne vores omfattende brochure. Enten digitalt pr. e-mail eller som printversion. Hvis du ønsker at få en trykt brochure sendt til dig, så skriv til os via info.scandinavia@solarlux.com med dit navn og din postadresse. For en digital brochure skal du kun udfylde nedenstående formular.