Når facaden kan åbnes, flyttes eller suppleres med et ekstra glaslag, bliver den en variabel i planen. Rummets grænse kan ligge forskellige steder afhængigt af årstid, vejr og brug.

Den flytbare planlinje

En facade, der kan åbnes helt, gør rummet større uden at ændre bygningens areal. Stue og terrasse, klasselokale og gård, café og fortov kan fungere som ét sammenhængende rum, når facaden står åben.

Rum, der vokser med årstiden

En glasinddækket altan eller loggia kan være et selvstændigt rum om vinteren og en del af stuen om sommeren. Det giver planen en ekstra zone, der skifter karakter gennem året.

Facadens modul som planens modul

Når facadens inddeling følger planens rytme, kan glaspartierne bruges til at markere, samle eller adskille rum. Facadens modul bliver dermed et redskab i planlægningen frem for en efterfølgende tilpasning.

Fleksible rum kan skabes med forskellige greb, afhængigt af hvad planen skal kunne.

Udvidelse

Rummet udvides med et uderum eller et semi-udendørs rum, når facaden åbnes. Grebet er særligt relevant i boliger, institutioner og restauranter, hvor brugen ændrer sig med vejret. Det relaterer sig til temaerne i artiklen om arkitektur mellem inde og ude.

Sammenlægning

To rum, fx et opholdsrum og en vinterhave, kan lægges sammen til ét, når glaspartiet mellem dem åbnes. Hvert rum kan stadig bruges alene, når det er lukket.

Opdeling

Et stort rum kan opdeles midlertidigt med bevægelige glasvægge, så det kan rumme flere aktiviteter samtidig, uden at lyset og den visuelle sammenhæng går tabt.

Fleksible rum stopper ikke ved facaden. Når de samme principper bruges indvendigt, kan hele planen arbejde med flydende grænser. Glasvægge, der kan åbnes og lukkes, gør det muligt at skabe rum, der kan tilpasses brugen, samtidig med at dagslyset fra facaden når dybt ind i bygningen.

Det skaber en sammenhæng mellem facade og indre rum, hvor den samme arkitektoniske logik går igen. Indvendige glasløsninger behandles som en del af planen, ikke som en efterfølgende tilføjelse. Se blandt andet løsninger til rumdeling i glas.

Hvordan principperne bruges i kontormiljøer, gennemgår vi i artiklen om fleksibelt kontorbyggeri. Fleksibilitet som overordnet designværdi behandler vi i artiklen om arkitektonisk fleksibilitet.

Når facaden bliver en del af planløsningen, får den konsekvenser for, hvordan rummene indrettes og bruges. Det gælder blandt andet:

• plads til at parkere fløjene, når facaden står åben

• møblering og funktioner, der fungerer både med åben og lukket facade

• niveaufri overgange, så det udvidede rum er tilgængeligt for alle

• cirkulation, der ikke blokeres af åbne glaspartier

• klimazoner, når rum med forskellig opvarmning lægges sammen

Valget af bevægelsesprincip har stor betydning for, hvordan planen kan bruges. Foldende glaspartier giver den største frie åbning, mens skydende løsninger kræver plads langs facaden. Principperne gennemgår vi i artiklen om bevægelige facader i arkitektur.

Solarlux’ planlægningsværktøjer samler tekniske data og systemoversigter, der kan bruges allerede i planlægningen.

Fleksible rum i arkitektur opstår, når facaden behandles som en del af planløsningen frem for som rummets faste afslutning. Når facadelinjen kan flyttes, åbnes og suppleres, kan rummene udvides, samles og opdeles efter behov. Det giver planen flere muligheder og bygningen større brugsværdi gennem hele året.

Hos Solarlux udvikler vi bevægelige glaspartier og glasvægge, der kan bruges som aktive elementer i både facade og plan. Kontakt os gerne, hvis du ønsker sparring om fleksible rum og facadeløsninger i dit næste projekt.